Nyt AarhusWiki lanceret

13.09.2012

Nyt AarhusWiki lanceret

Aarhus Stadsarkiv lancerer brugerdrevet digitalt opslagsværk efter wiki-princippet, som også er vundet frem i andre byer.

Aarhus fik onsdag sit eget online leksikon med artikler og oplysninger om Aarhus og omegn før og nu og med mulighed for, at brugerne kan tilføje artikler til værket efter wiki-princippet. AarhusWiki lanceres af Aarhus Stadsarkiv og bygger videre på det gamle Århus Leksikon, som blev lanceret i 1997 med artikler skrevet af personalet ved kommunens biblioteker.

Byhistoriske online leksika kendes allerede fra andre byer, f.eks. Viborg og Kolding. Derudover er wiki-princippet i de senere år lanceret i Silkeborg og Skanderborg. Med lanceringen af AarhusWiki følges der dermed i Aarhus op på en tendens til i højere grad at lade brugerne bidrage til værket. Bidragene vil dog løbende blive vurderet af Stadsarkivets redaktion.

Se AarhusWiki her.

 

Se de andre omtalte byhistoriske leksika:
Kolding

Silkeborg

Skanderborg

Viborg