Ny bog om Københavns befæstning

19.04.2013

Ny bog om Københavns befæstning

Hovedstadens befæstning fra 1880'erne er emne i historisk guidebog af Jesper Asmussen.

Efter at Københavns gamle voldanlæg faldt i midten af 1800-tallet, byggede man i 1888-92 et nyt befæstningssystem i en afstand, så fjendtlig artilleriild ikke kunne nå byen. I en ny bog fortæller forfatter Jesper Asmussen om dette anlægs tilblivelse og om dets kulturhistoriske spor i landskabet rundt om København.

Befæstningen kom til at bestå af søforter, landfortet Nordfronten, et anlæg til oversvømmelse af store områder rundt om København og den 14 kilometer lange Vestvold, og det fungerede frem til 1920.

Siden 1960'erne er anlægget gradvist blevet åbnet for offentligheden, og Asmussens bog er derfor oplagt som guidebog.

Læs om bogen her.
Læs anmeldelse af bogen her.