KUAS støtter forstadsforskning

06.01.2011

KUAS støtter forstadsforskning

Kroppedal Museum har modtaget samlet 330.000 kr. fra Kulturarvsstyrelsens rådighedssum til satsningsområdet Fingerplanen – identitet og by.

Med støtten fra Kulturarvsstyrelsen sætter Kroppedal Museum gang i to projekter, der begge er en del af satsningsområdet Fingerplanen - identitet og by, under ledelse af museumsinspektør Mette Tapdrup Mortensen:

Projektet Ring 3 skal undersøge urbane omdannelsesprocesser i nogle af de storkøbenhavnske industri- og erhvervskvarterer, der bliver berørt af planerne om en kommende letbane langs Ring 3.

Projektet Forstadspionerer 1960-2010 skal undersøge det storkøbenhavnske parcelhusbyggeri i 1960'erne og i dag og analysere forskelle og ligheder i planlægningspraksis og i nybyggernes forhold til at flytte ud på en bar mark.

Se museets hjemmeside her.