Seminar: Byens historie i brug.

23.06.2014

Seminar om byens historie i brug

Dansk Center for Byhistorie og forskningsprogrammet Kulturelle Dynamikker afholder seminar fredag d. 26. september 2014 i Helsingør Teater i Den Gamle By, Aarhus.

Byens nutid og fremtid er uundgåeligt forbundet med dens fortid, men hvordan bruges byens historie? Historiebrug er et voksende felt inden for kulturhistorie og giver bl.a. nye vinkler på aktiviteter inden for museologi, kulturarvsforvaltning og byudvikling. Dansk Center for Byhistorie og forskningsprogrammet Kulturelle Dynamikker ved Aarhus Universitet er vært for et seminar, der ser på historiebrug og byhistorie gennem en række oplæg fra danske forskere og museumsfolk. Seminaret afholdes i Den Gamle By, hvor en mangeårig tradition for at bruge byhistorie er i udvikling og vækst i disse år. Levendegørelse af fortider, museumspraksis og kulturarv diskuteres og sættes i forhold til byhistorie af oplægsholdere som Anette Warring, Mads Daugbjerg, Keld Buciek, Svava Riesto, Michael Frausing og Martin Djupdræt.

Så sæt kryds i kalenderen og se programmet, som kan læses nederst på denne side. Tilmelding til Lasse Andersen på laa@dengamleby.dk

Ved eventuelle spørgsmål, skriv til Mikkel Thelle på mt@byhistorie.dk

 

Seminarprogram

Byens historie i brug

09.00-09.15: Kaffe og brød.

09.15-10.00: Overinspektør, Martin Djupdræt, Den Gamle By, Formidlingsovervejelser og rundvisning i Den Gamle By. 

10-10.45: Professor, Anette Warring, RUC: Historiebrug og historiebrugere - introduktion til forskningsfeltet.

10.45-11.15: Overinspektør, Martin Djupdræt, Den Gamle By: Historiebrug i funktion.

11.15-11.30: Pause.

11.30-12.15: Lektor, Mads Daugbjerg, AU: Mellem oplysning og oplevelse - museer, kulturlove og historiebrug.

12.15-13.00: Tema: Levendegørelse af fortider:

 - Afdelingsleder, Henning Lindberg, Den Gamle By, Lenvendegørelse i Den Gamle By.

 - Ph.d. studerende, Anne Brædder, AU, Reenactment af besættelsestiden - levendegørelse fra aktørperspektiv.

13.00-13.45: Frokostpause m. sandwich.

13.45-14.00: Introduktion til eftermiddagens program.

14.00-14.45: Post.doc, Svava Riesto, KU, Bevaring som drivkraft i byomdannelse.

14.45-15.00: Pause.

15.00-15.45: Lektor, Keld Buciek, RUC: Roskildekrøniker - en kritik af moderne steds- og kulturarvskonstruktioner.

15.45-16.30: Ph.d., Mikael Frausing, Dansk Center for Herregårdsforskning, Kulturmiljøer - genanvendelse og bevaringsstrategier i oplevelsesøkonomien.

 

Det er gratis at deltage i seminaret.

Sidste frist for tilmelding er fredag d. 12/9-2014.

Seminaret vil foregå i "Helsingør Teater" lige ved indgangen til Den Gamle By.

 

Hent programmet som .pdf ved at klikke her